0

Om mærkerne

(0 produkter)

Det har været vigtigt at finde frem til nogle producenter der fremstiller hudpleje af en god kvalitet, som ikke er skadeligt at bruge, plejer og nærer hud og hår og har stort indhold af naturlige og/eller økologiske ingredienser. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvad vi smører på vores hud, da huden optager mange ting der er i direkte berøring med huden, ligesom huden faktisk kan optage en hel del af de kemiske stoffer der er i luften omkring os - forskning tyder på at huden kan optage op til 60% - ifølge DTU måske endda mere.

Derfor er det meget interessant hvad hudplejen indeholder og det er logisk at hudpleje med mange kemikalier ikke er gavnlig for helbredet. Naturlige og økologiske ingredienser er derimod bedre for os at benytte - men hvor stor en andel af ingredienserne er egentlig naturlige og/eller økologiske i den hudpleje vi køber? Økologi er jo nærmest blevet et modeord inden for hudpleje, fødevarer, tøj m.m. men hvad kræver det egentlig for at et mærke kan kalde sig økologisk? Mange ved ikke at fx en økologisk bodylotion kun behøver indeholde over 10% økologiske ingredienser og i nogle tilfælde må producenten endda regne vandet i produktet med til at vægte som økologisk ingrediens.

Der er kommet en hel del certificeringer på området - fx EcoCert, Soil Association, USDA Organic, BDI H, Australian Certified Organic samt Demeter, som er gældende for produkter med biodynamiske ingredienser. Alle certifikater udstedes af private organisationer og hudpleje producenterne skal betale en større eller mindre pris for at få et certifikat. Reglerne for at opnå certificering er også meget forskellige og yderpunkterne er nok EcoCert, hvor over 10% af ingredienserne skal være økologiske (inklusiv vand) og så Soil Association samt USDA Organic, hvor over 95% skal være økologisk og ved disse 2 sidste certificeringer må hudpleje producenten ikke medtage vand i produktet når andelen af økologiske ingredienser beregnes.

Nogle hudplejeproducenter er trætte af den måde certificeringerne gives på og de meget forskellige regler, som gør markedet utrolig svær at gennemskue. Derfor har de valgt ikke at bruge certificeringer - det er ikke ensbetydende med at produkterne ikke er fuldt ud lige så gode som certificerede mærker. De fleste producenter der producerer naturlig og økologisk hudpleje ved utrolig meget om ingrediensernes virkemåde og hvordan produkterne skal produceres for at virke bedst mulig.

Konkurrence - Vind gavekort på 500 kr.