0

Idéen bag Eliés

Idéen bag Eliés

Ideen til Eliés opstod da vi på en ferie til Kreta fandt en lækker hudplejeserie med en masse økologiske ingredienser. Der blev købt lidt med hjem og vel hjemkommet begyndte jeg at dykke ned i ingredienserne, fordi jeg begyndte at tænke på at lave en webshop med gode økologiske og naturlige produkter. Stor var skuffelsen da det viste sig at disse, ganske vist økologiske, produkter, også indeholdt syntetisk parfume, parabener og phenoxyethanol. Da virksomheden blev spurgt om andele af de forskellige farlige ingredienser og om hvilken parfume der var brugt, serverede de en forklaring om at det var de aldrig før i firmaets historie blevet spurgt om! Og I øvrigt mente de ikke at nogen kunder ville bekymre sig om det! 

What to do? Der var sådan set kun én ting at gøre...kappe forbindelsen til firmaet! Som sagt så gjort, da intentionen med denne webshop jo er, at give alle muligheden for at købe naturlige produkter, herunder også nogle økologiske og veganske produkter, UDEN ALLE DE FARLIGE TING I.

Den store søgning gik i gang for at finde produktserier jeg kan stå inde for og det foreløbige resultat er de mærker jeg præsenterer i webshoppen. Udover at produkterne skulle være naturlige og uden unødvendig og farlig kemi, ønskede jeg også at få nogle gode kvalitetsprodukter til mændene - for vi må jo nok erkende at omkring 95% procent af hudplejeprodukterne på nettet er til kvinder - det er i hvert fald den fornemmelse jeg får når jeg surfer lidt rundt!

Valget af  produkter uden farlig kemi går meget godt i spænd med min baggrund. Oprindelig er jeg uddannet Farmakonom - for en hel del år siden. Dengang blev der ikke kigget på om indholdsstofferne kunne være til skade på længere sigt, men det har dog givet lidt balast med viden om en hel del ingredienser. Gennem årene har jeg haft en stadigt voksende lyst til at leve sundere og for et års tid siden startede  jeg så på uddannelsen som Naturopath i biologisk medicin. Undervisningen i ernæring, vitaminer, mineraler og urter giver rigtig god mening i forhold til hudplejeprodukterne, da jeg på denne baggrund har en del viden om hvordan de naturlige ingredienser i produkterne virker.

Jeg håber du finder en masse gode ting på siden som du kan bruge - både blandt produkterne, men også god information og tips og tricks der kan være nyttige.

Hanne Hykkelbjerg

Konkurrence - Vind gavekort på 500 kr.